Den ideelle notesbog

Normalpris 259,00 kr

Udkommer 27. marts. Kan forudbestilles.

”Skal jeg fortælle dig noget, jeg ikke har sagt før? Min håndskrift krymper med tiden. Og nu er det notesbogen, der er krympet. Denne her notesbog er mindre end den sidste, jeg havde. Hvis der findes en miniaturemodel af mennesker og notesbøger, er der så også fortællinger i miniformat?”

”Hvis jeg kunne forvandle mig til en fugl, ville det være en svale.

At forvandle sig. At være fremmed over for sig selv er vigtigere end at kende sig selv.”

I Den ideelle notesbog introduceres vi for alt fra mennesker, der vil forvandle sig til fugle og flyve vidt omkring, til dværge, hekse og andre mytologiske figurer, men
samtidig er der en kontemporær verden, et sofistikeret, urbant landskab, der huser skikkelser så som David Bowie, Shakira, Fernando Pessoa, Clarice Lispector, Yamamoto, mexicanske fribrydere og præsidenten af Mexico. Som så igen væves ind i et baggrundstæppe af græske myter, sort humor og en nutidig sorg over de mange kvindemord i landet, misogynien i Mexico.

Brenda Lozanos sprog er sprængt, fragmenteret, eksperimenterende og lyrisk, en stream of conciousness, som vi ikke normalt forbinder med litteratur fra Mexico, og som er så original, så overbevisende og påtvingende nødvendig i sit udtryk, at Den ideelle notesbog er et must for alle med kærlighed til litteratur.

Brenda Lozano (f. 1981) er en fremtrædende, mexicansk forfatter med en helt unik stemme og et bredt repertoire. Hun debuterede i 2009 med Todo o nada (Alt eller intet).



Læs mere om Brenda Lozano

Du vil måske også kunne lide