Cat loves Sean

Digt- og fotosamling fra vandringer på en australsk kirkegård med fiktive digte om personerne på gravstenene. Igennem denne proces søger digteren at forlige sig med døden og vise, hvordan læseren har samme muligheder. Farvefotografierne viser skønheden i forfaldet på en kirkegård.

”De passer ikke din grav længere, Charlie (*?-✝?)
de der førhen kom med blomster er for længst forsvundet selv
deres børn har glemt, hvem du var
eller har travlt med at passe nye grave
så tag hellere plads i evigheden, min ven
beklager at måtte meddele
at festen er slut
gæsterne gået hjem
det er mere end et trekvart århundrede siden
du sad med sjusserne på terrassen
den tidlige sommermorgen
- kvinden i lavendelfarvet kjole -
og Charlie
du bød hende fra etuiet
det var før filter
og før alting
det vidste du selvfølgelig ikke
da du tændte jeres cigaretter
og hun senere i samme morgensol
lod din hånd glide ned i sine trusser”