Denne bog beskæftiger sig overvejende med samtidige, danske digte. Den er et forsøg på at forstå både en række generelle træk og særlige karakteristika knyttet til digtene. Et væsentligt træk er den sproglige forunderlighed, der forefindes i disse digte, idet de adskiller sig fra andre digte, der har tydelige narrative forløb eller som er opbygget med udveksling af replikker, som vi kender det fra dramaer (skuespil). Denne forunderlighed viser sig i sprogets gådefuldheder samt den særlige retorik og formelle opbygning (strofer, vers, linjebrud, specielle mellemrum mellem ord osv.), der ofte er knyttet hertil. For at skelne dem fra narrative og dramatiske digte er de benævnt lyriske digte.
Den sproglige forunderlighed gør også, at de adskiller sig fra de fremherskende diskurser, som vi støder på i vores hverdag hos lægen, på jobcenter, på uddannelsesinstitutioner, i politikeres tale osv. Denne forskel kan forstås som en omvæltning af sådanne diskurser. Digtenes lyriske form udgør brud med de diskurser, der dominerer vores samtid. Den sproglige forunderlighed udgør dog ikke kun brud hermed, men konfronterer også læseren med et sprog, som denne ikke bruger normalt. Lyriske digte udgør derfor en særlig sproglig begivenhed.
