Skyggepunkter

Menneske, natur og materialitet i H.C. Andersens forfatterskab

I sin debutbog Fodreise fra 1829 skriver H.C. Andersen, at mennesket ikke er andet end et skyggepunkt på en jord, der blot er et atom i det store univers. Udgivelsen leverer en kritik af menneskeligt hovmod i en ironisk tone, der får hans samtids menneskeforherligende tendenser inden for kunst, religion og naturfilosofi til at ramle sammen. Det var en samtid, hvor spørgsmål om menneskets placering i verden og dets forhold til sine materielle og naturlige omgivelser var centrale inden for kunst og videnskab. Og det er spørgsmål, hvis aktualitet kun er blevet større i vores klimakrisetider.

De menneske-, natur-, og materialitetssyn, der opstår i H.C. Andersens tekster, er interessante i forhold til aktuelle filosofiske og æstetiske diskussioner om klima og miljø. Ikke kun fordi den danske romantik var medskaber af de natur- og menneskesyn, der stadig er pejlemærker for os, men også fordi romantikken udspillede sig sideløbende med den industrialisering, der satte den globale opvarmning i gang. H.C. Andersen skrev med en skepsis i forhold til menneskelig selvophøjelse, en ambivalens over for romantisk naturforherligelse og en sensibilitet over for den materielle verden, der virker påfaldende relevant i vores tid.

Skyggepunkter præsenterer en kronologisk læsning af udvalgte tekster fra H.C. Andersens forfatterskab, der diskuteres i forhold til romantisk filosofi og aktuelle teorier inden for økokritik, nymaterialisme og posthumanisme. Således belyser bogen et hidtil uudforsket aspekt af forfatterskabet samtidig med, at den forankrer aktuelle debatter historisk og lader de litteraturhistoriske perspektiver nuancere nutidig teori, der angår spørgsmålet om, hvordan vi forstår og repræsenterer det i stigende grad prekære forhold mellem menneske, natur og materialitet.