Marcel Prousts forfatterskab begynder i slutningen af det 19. århundrede, og slutter kort efter den første verdenskrig. Det rummer både den gamle verdens dybe optimisme og glæde ved eksperimenter, og det nye århundredes genopdagelse af barokkens allegoriske og melankolske æstetik set i relation til krigen og teknikkens ødelæggende muligheder for fremtiden.
