Anker Gemzøe

Stemmen, scenen og sangen

Normalpris 348,00 kr

Svend Aage Madsens magiske teater
Udkommer 31. maj. Kan forudbestilles.

I sin dramatik har Svend Åge Madsen været vidt omkring i medier og genrer, fra hørespillets usynlige stemmer til iøjnefaldende scener, fra det intime kammerspil til det grotesk myldrende total-teater og operaen som Gesamtkunstwerk. Hans dramaer er på samme tid underholdende og urovækkende, fyldt med følelser og filosofi. De dristige forsøg med nye dramatiske former har altid eksistentiel betydning og er båret af en dyb respekt for dramaets essens: den dramatiske handling, der konfronterer os med vanskelige livsvalg og mennesker i krise.

Stemmen, scenen og sangen er den første samlede fremstilling af Svend Åge Madsens dramatik. Bogen rummer læsninger og karakteristikker af alle hans opførte dramatiske værker, både radiospil og andre former for audiodrama, tv-dramaer, skuespil for scene og operaer – og udfylder en tom plads i dansk litteraturhistorie. 

Klart formuleret og henvendt til alle lader bogen tæppet gå op og sætter spotlys på Svend Åge Madsens fascinerende dramatiske verden. 


Du vil måske også kunne lide